Hvad er Interrail?
Interrail er en af de mest fleksible måder at opdage Europa på. Med et Interrail Pass kan du rejse med tog gennem 33 europæiske lande og selv bestemme, hvordan din rejse skal se ud. Udforsk ikoniske storbyer, charmerende småbyer, kystbyer og naturskønne landskaber – alt med ét og samme pas.
Ét pas – flere destinationer
Interrail Passet fungerer som din rejsebillet på de fleste tog, der er inkluderet i Interrail-samarbeidet. Du behøver derfor ikke købe nye togbilletter til hver rejse, men kan bruge det samme pas, når du rejser mellem dine valgte destinationer. På nogle tog kræves der en pladsreservation, som bestilles separat.
Friheden til at rejse på din måde
At rejse med Interrail handler om mere end at komme fra ét sted til et andet. Det handler om friheden til at blive lidt længere, når du finder en by, du elsker, opdage nye steder undervejs og nyde rejsen lige så meget som destinationen.
Uanset om du drømmer om et tågeventyr gennem flere lande, en weekend i Europas storbyer eller en rejse fyldt med natur, kultur og nye møder – findes der et Interrail Pass, der passer til din rejse.




Interrail Pass
For dig der ønsker at opdage mere af Europa
For dig der ønsker at udforske ét land i dybden
To varianter af Global Pass
Godt at vide!
For at bruge dit Interrail Pass skal du downloade Rail Planner-appen og have en enhed, der er kompatibel med den nyeste version af appen.
Når du aktiverer dit Interrail Pass og vælger en startdato, gælder passet fra den valgte dato.
Et Interrail Pass kan annulleres, så længe passet ikke er aktiveret, ikke er blevet brugt og startdatoen ikke er passeret.
Børnepas skal bestilles samtidig med den voksnes Interrail Pass og kan ikke tilføjes efterfølgende.
For at rejse med Interrail skal du kunne fremvise et gyldigt pas eller nationalt id-kort.
Hvordan fungerer rejsedage?
En rejsedag er en kalenderdag, hvor du bruger dit Interrail Pass til at rejse. I løbet af en rejsedag kan du rejse med så mange tog du vil, fra 00:00 til 23:59.
Har du for eksempel et pas med 7 rejsedage, vælger du selv hvilke 7 dage du vil rejse i løbet af passets gyldighedsperiode.
Eksempel på en rejsedag:
Du rejser fra Paris til Amsterdam og skifter tog flere gange i løbet af dagen. Uanset hvor mange tog du bruger, tæller det som én rejsedag, da alle rejser finder sted på samme kalenderdag.
Rejser du med et nattog, tæller normalt kun afgangsdagen som en rejsedag, forudsat at du ikke skifter tog efter midnat.




Hvordan begynder jeg at planlægge min Interrail-rejse?
At planlægge en Interrail-rejse behøver ikke at være svært. Begynd med at tænke over, hvor du vil rejse hen, hvor længe du vil være væk, og hvilke destinationer du ønsker at opleve.
Når du har en omtrentlig rejseplan, bliver det nemmere at vælge det rigtige Interrail Pass. Skal du rejse gennem flere lande, passer et Global Pass, mens et One Country Pass er et godt valg, hvis du ønsker at udforske ét enkelt land.
Hvis du vælger et Flexi Pass, skal du tænke over, hvor mange dage du faktisk kommer til at rejse med tog. Hvis du i stedet vælger et Continuous Pass, kan du rejse ubegrænset hver dag i løbet af den valgte gyldighedsperiode.
Du behøver ikke planlægge hver eneste detalje på forhånd. En af de store fordele ved Interrail er friheden til at ændre rejseplanen undervejs og opdage nye destinationer, når lysten melder sig.